Gratis foredrag i Aarhus

Foredrag med Niklas Thrane om traumehelende terapi

Torsdag d. 1. oktober 2026 kl. 17-19.30
Vestre Ringgade 61, Aarhus

Nøgler til heling af traumer, et foredrag og inspirationsaften for dig der er psykoterapeut, psykolog, professionel kropsterapeuter eller på anden måde arbejder terapeutisk med mennesker.

  • Forstå hvad forskellige traumeterapeutiske metoder har til fælles.
  • Få et tydeligere fagligt kompas, når forskellige klienter kalder på forskellige tilgange.
  • Få inspiration til at arbejde mere sikkert og fleksibelt med traumer i din egen praksis.

Torsdag d. 1. oktober 2026 kl. 17-19.30
Vestre Ringgade 61, Aarhus

Få indblik i de fælles helende principper bag forskellige traumeterapeutiske tilgange – og i hvordan du kan arbejde mere præcist, mere frit og mere forankret i det, der faktisk skaber forandring.

Fokus for denne aften, er at give dig som terapeut, masser af inspiration til dit virke, samt et indblik i specialistuddannelsen til traumeterapeut hos Skolen for Helingskunst.

Kom og mød os, når uddannelsesleder, psykoterapeut og specialist i traumeterapi Niklas Thrane, forfatter til bogen “Tidslommer og Nødsignaler”, belyser de grundlæggende helende principper, som de forskellige traumeterapeutiske tilgange bringer i spil, på vidt forskellige måder.

Formålet med at se bag om metoderne og fremkalde de dybere principper er at synliggøre de gaver, som de forskellige tilgange bringer frem i en traumehelende terapi. Når vi får øje på det fælles fundament under metoderne, bliver det muligt at arbejde mere præcist, mere frit og mere forankret i det, der faktisk heler klienter.

Hvis du allerede arbejder terapeutisk med mennesker og udvikling, er der stor sandsynlighed for, at aftenen vil give dig nye perspektiver og inspiration til din praksis.

Så er du er nysgerrig på, hvad en specialistuddannelse som traumeterapeut kan betyde for dig som terapeut og dine klienter, så tilmeld dig foredraget i Aarhus.

Det er gratis at deltage, men kræver din tilmelding.

Er du nysgerrig på vores specialistuddannelse til traumeterapeut?

Den 1-årige træning starter 3. december 2026 i Aarhus

Efteruddannelsen til traumeterapeut forener faglig præcision og metodisk mestring med kropslig og følelsesmæssig afstemning og er målrettet til dig der i forvejen er psykoterapeut, psykolog, professionel kropsterapeut eller på anden måde arbejder terapeutisk med mennesker.

Den bedste måde du kan få succes som terapeut på er, at skabe heling for de klienter, du møder i din praksis.

Uddannelsen giver dig virkningsfulde værktøjer og viden til at støtte dine klienter til varig heling.

På uddannelsen til traumeterapeut lærer du, hvordan du mest virksomt arbejder med de erfaringer som dine klienter har gemt af vejen, fordi det er der potentialet for heling er størst.

Uddannelsen er funderet i nyere neuropsykologisk teori og praksis og vores undervisere har mange års erfaring inden for det traumeterapeutiske område. 

Første hold i Aarhus fejres med prisfald! Spar 3.750,- på hele uddannelsen, ved tilmelding inden 15. oktober 2026.

Den 1-årige uddannelsen består af 4 undervisningsmoduler á 4 dage.
Samt 3 supervisionsmøder á 2 timer.

Modul 1: Somatisk Parts Work – Selvbeskyttelse, tillid og håb. 3.– 6. december 2026

Med Somatisk Parts Work er det muligt igen at få lys, luft, liv og bevægelse ind i sindets tidslommer og hjælpe klienter med at få forsvundne og forstummede dele af sig selv tilbage.

På modulet lærer de kommende traumeterapeuter, hvordan de sammen med deres klienter kan skabe tillid i forholdet til de beskyttende dele af sindet. Den overordnede målsætning er at lære deltagerne at forstå klientens indre system og facilitere indre dialog som terapeutisk metode.

Modul 2: Somatisk Parts Work – Tidslommer og nødsignaler 4.–7. februar 2027

Den overordnede målsætning for modulet er at lære kursisten at facilitere helende processer for de mest sårbare og fraspaltede dele af Sindet – de dele, der typisk bærer på traumatiske erfaringer og fortsat reagerer, som om fortiden finder sted i nutiden.

Vi arbejder med sindets tidslommer og nødsignaler og med, hvordan klienten gradvist kan genetablere kontakt, sikkerhed og bevægelse dér, hvor dele af sindet har været fastlåst.

Arbejdet udvides samtidig til mere komplekse traumemønstre, herunder transgenerationelle traumer, dissociative tilstande og de mere reaktive dele af Sindet.

Modul 3: Bilateral Stimulation – Sindets selvhelbredende natur 13.–16. maj 2027

Bilateral Stimulation er en proces, hvor klientens opmærksomhed fokuseres på relevante aspekter af en traumatisk erindring, samtidig med at arbejdshukommelsen holdes beskæftiget gennem bilateral eller anden sensorisk stimulation. 

Dette generer dual opmærksomhed, hvilket hjælper klienten med have – en del af opmærksomheden i kontakt med det traumerelaterede ubehag og – en del af opmærksomheden funderet i den sansede oplevelse af det relativt trygge nu og her. Det gør det muligt for klienten at være i kontakt med traumatisk materiale uden at blive overvældet. Undervejs i den proces skabes nye forbindelser mellem kropslige sansninger, følelser, billeder, tanker og erindringer, så traumatiske erfaringer gradvist kan integreres.

Modul 4: Integration af Bilateral Stimulation og Somatisk Parts Work – Fra blokering til frihed 2.–5. september 2027

I det terapeutiske arbejde kommer klienter sjældent med problemstillinger, der passer ind i én bestemt metode. Nutidige symptomer, relationelle mønstre, beskyttelsesstrategier og traumatiske erfaringer væver sig ofte ind i hinanden. På uddannelsens sidste modul samler vi derfor trådene.

Læringsfokus er både at kunne genskabe bevægelse, når klientens processering går i stå, og at kunne bevæge sig fleksibelt mellem Somatisk Parts Work og Bilateral Stimulation afhængigt af, hvad klienten og processen kalder på.

Samtidig arbejder vi med at danne et større overblik over klientens traumenetværk, ressourcer og beskyttelsessystemer og med at omsætte dette overblik til en sammenhængende fornemmelse af hvad det er mest hensigtsmæssigt for den enkelte klient. Undervisningen er i høj grad caseorienteret.

Det er første gang at jeg sidder med følelsen af, at være beæret over at have afsluttet en uddannelse.

Det har været en game changer for mit virke som terapeut og underviser at være på skolen for helingskunst” 

– Andreas; Psykoterapeut

Brug for en afklarende samtale om det at blive traumeterapeut?

Har du ikke mulighed for, at deltage i vores introforedrag, tager vi gerne en afklarende og uforpligtende samtale med dig, hvor vi ser på dine muligheder for at blive traumeterapeut. Du vil under samtalen også få indblik i, hvordan du vil kunne udvikle dig som terapeut og hvordan du kan hjælpe til varig heling hos dine klienter, med en specialistuddannelse i traumehelende terapi.

Kontakt os for at aftale en tid til samtale.