Intensiv traumeterapi - Modtag et halvt års terapi på fire dage
Har du brug for at tage et afgørende skridt fremad i livet?
Skolen for Helingskunst inviterer dig til 4 dages intensiv traumebehandling. Forløbet foregår i naturskønne omgivelser og med fuldpension.
Som deltager modtager du 3 timers terapi om dagen i kombination med natur, yoga og mindfullness.
Forløbet afvikles som et retræte – væk fra dine vante omgivelser. Du vil sammenlagt modtage 12 timers en-til-en terapi fordelt på de fire dage, hvor du er indkvarteret. Dertil kommer en introducerende terapeutisk session på 3 timer, enten online eller fysisk med en af vores terapeuter.
Når det kommer til traumeheling peger nyere forskning på, at 12 terapitimer er lige så effektive – uanset om de koncentreres på fire dage eller strækkes ud over et halvt år.
Så du kan se frem til at tage et afgørende skridt fremad i din helingsproces.
Datoer: Nye datoer kommer snart
Sted: Sted kommer snart
Pris: (Pris kommer snart) Dkkr pr deltager, alt inklusive, herunder terapi, ophold i delt dobbeltværelse og forplejning.
Pris ved valg af enkeltværelse: Ekstra tillæg ved enkeltværelse
NB: Tilbuddet er begrænset til 8 personer, der udvælges efter egnethed, med forbehold for den begrænsede kapacitet.
Hvad er intensiv traumeterapi?
Intensiv traumeterapi er en effektiv terapeutisk tilgang til traumeheling.
I dette format modtager du terapi flere gange dagligt i en tryg ramme – fri fra hverdagens ansvar, distraktioner og gøremål. Det fire dages forløb svarer til ca. et halvt års terapi, sammenlignet med en situation, hvor du modtager en times terapi hver 14. dag.
På forløbet vil du blive mødt af et professionelt og veluddannet team af terapeuter og terapien tager udgangspunkt i de nyeste og mest effektive metoder inden for:
- Bilateral stimulation & dual attention stimulation
- Somatisk Parts Work (arbejde med indre dele)
- Kropsligt forankret heling
- Psykoedukation og rekreativ støtte
Hvem er det for?
Dette forløb er særligt relevant for dig, der:
- Har oplevet svigt, overgreb eller traumatiserende situationer
- Måske lever med kompleks PTSD eller lignende
- Ønsker forandring nu og er klar til at forpligte dig til en fokuseret og intensiv proces
- Er tryg ved tanken om at indgå i et pilotprojekt, hvor dine fremskridt også bidrager til ny forskning
For at sikre det bedst mulige match vil alle ansøgninger blive evalueret med henblik på at vurdere, om dette format passer.
Hvordan foregår det?
I løbet af de fire dage vil du modtage terapi to gange dagligt á 90 minutter med forskellige terapeuter – alle er veluddannede traumeterapeuter under supervision.
Derudover deltager du i daglige rekreative og psykoedukative sessioner, hvor du får redskaber til at forstå og støtte din egen helingsproces.
Det hele foregår som et individuelt forløb i en lille gruppe og i rolige omgivelser med fuld forplejning og mulighed for ro og natur.
Deltag i forløbet
Forløbet indeholder:
✔ 3 timers intro session med en terapeut
✔ 12 timers procesorienteret traumeterapi på 4 dage
✔ Daglige sportsbaserede bevægelsessekvenser til at støtte nervesystemets regulering
✔ Psykoedukation, mindfulness og integrerende nærværsøvelser i aftentimerne
✔ En struktureret, omsorgsfuld og professionel ramme
✔ Evaluering og effektmåling
Praktisk info
Forløbet strækker sig over 4 på hinanden følgende dage, hvor du møder ind tidligt på dag 1 og tager hjem sidst på eftermiddagen på dag 4. Der vil være fokus på ro, rytme, fordybelse og en balanceret dagsstruktur.
Pladserne er meget begrænsede – og vi inviterer kun et lille antal deltagere med.
Udover et par indledende møder skal du kunne deltage alle dage.
Pris i delt dobbeltværelse: Priser kommer snart
Pris i enkeltværelse: Pris kommer snart
Tilmelding er bindende og hele beløbet opkræves senest den 15. august. Beløbet er ikke refunderbart ved afmelding, sygdom eller udeblivelse.
Hvad kræver det af dig?
- At du kan være til stede alle fire dage
- At du er villig til at deltage, både i terapien og i de fysiske aktiviteter samt evalueringen
- At du deltager i en indledende session på 3 timer
- At du deltager i en opfølgende evaluering efter forløbet, ca 3 timer.
- At du har lyst til at engagere dig i din egen helingsproces i et trygt og støttende eksperimenterende miljø
Skriv dig på venteliste til næste forløb
Hvis det kalder på dig, så ansøg om en plads på forløbet via nedenstende formular og vi vil kontakte dig når vi har datoer til næste forløb. Det er uforpligtende at ansøge om en plads.
Hovedkonklusioner af effektforskning i Intensiv Traume Terapi
NB: Den behandling, der udbydes af terapeuter fra Skolen For Helingskunst er ikke EMDR, men neuroaffektiv traumeterapi, der benytter bilateral stimulation og andre elementer, der indgår i EMDR. Vi kan derfor kun støtte os op ad denne forskning som en retningspil og ikke som evidens. Til trods for det, er vores intensive format særdeles tæt på det setup, der ligger til grund for den her nævnte forskning.
Vi lancerer for tiden pilotprojektet med intensiv neuroaffektiv teraumeterapi, dels med henblik på at skabe vores egen empiri og dels for at viderebringe den heling, der muliggøres herved.
Hovedkonklusioner for effektforskning i intensiv traumeterapi med bilateral stimulation:
- Intensive traume-fokuserede behandlinger kan være meget effektive på kort tid, selv for patienter med kompleks PTSD.
- En stabiliseringsfase er ikke nødvendigvis nødvendig før traume-fokuseret behandling.
- Proces med bilateral stimulation kan anvendes med succes hos patienter med alvorlige komorbiditeter, inkl. dissociation
Litteratur om Kompleks PTSD og det intensive behandlingsformat
- De Jongh, A., Resick, P.A., Zoellner, L.A, van Minnen, A., Lee, C.W., Monson, C.M., Foa, E.B., Wheeler, K., Ten Broeke, E., Feeny, N., Rauch, S.A.M., Chard, K., Mueser, K.T., Sloan, D.M., van der Gaag, M., Rothbaum, B.O., Neuner, F., De Roos, C., Hehenkamp, L.M.J., Rosner, R, Bicanic, I.A.E. (2016). A critical analysis of the current treatment guidelines for complex PTSD in adults. Depression and Anxiety, 33, 59–369. https://doi.org/10.1002/da.22469
- Bongaerts, H., Van Minnen, De Jongh, A. (2017). Intensive EMDR to treat PTSD patients with severe comorbidity: A case series. Journal of EMDR Practice and Research, 11, 84-95. http://dx.doi.org/10.1891/1933-3196.11.2.84
- Wagenmans, A., Van Minnen, A., Sleijpen, M., De Jongh, A. (2018). The Impact of childhood sexual abuse on the outcome of intensive trauma-ftocused Treatment for PTSD. European Journal of Psychotraumatology, 9:1, 1430962.https://doi.org/10.1080/20008198.2018.1430962
- Zoet, H.A., Wagenmans, A., Van Minnen, A., Sleijpen, M., De Jongh, A. (2018) Presence of the Dissociative Subtype of PTSD does not moderate the Outcome of Intensive Trauma-Focused Treatment for PTSD. European Journal of Psychotraumatology, 9:1, https://doi.org/10.1080/20008198.2018.1468707
- Van Woudenberg, C., Voorendonk, E.M., Bongaerts, H., Zoet, H.A., Verhagen, M., Van Minnen, A., Lee, C.W., & De Jongh, A. (2018). The effectiveness of an intensive treatment programme combining prolonged exposure and EMDR for severe posttraumatic stress disorder (PTSD). European Journal of Psychotraumatology, 9:1, https://doi.org/10.1080/20008198.2018.1487225
Skolen for Helingskunst
v/Thrane Terapi